Bliv bedre til at designe
Bliv bedre til digitalt design og visuel kommunikation på kurser hvor Kim underviser. Kurserne varer typisk fra 2 til 6 dage men kan også skræddersys til din virksomhed og afholdes i workshop-format.
På Teknologisk Institut:
Grundlæggende digitalt design – til desktop, tablet og mobil
Lær de grundlæggende begreber i den digitale designverden. Dette kursus giver dig værktøjer og inspiration til at lave design og layout til både mobil, tablet og desktop – apps som websites – der fungerer, kommunikerer og ser mere professionelt ud.
Kim var super og havde en god evne til både at formidle budskaber og forklare materialet. Det var let forståeligt, og han var samtidig inspirerende. Har virkelig fået en masse gode ting med hjem og lært utrolig meget på bare få dage. Ser i hvert fald "verden med nye øjne
Tid: 29.+30. maj 2017 eller 23.+24. nov. 2017
Mere info: teknologisk.dk
Optimér virksomhedens grafiske kommunikation
Lær at udnytte din kreativitet fuldt ud. Dette kursus giver dig værktøjer og inspiration til at skabe nye, bedre og anderledes kreative grafiske produkter – tryksager som website – der kommunikerer endnu bedre og ser mere professionelle ud.
Jeg lærte meget, og der var rig plads til at arbejde på egne materialer.
Tid: 23.+24. marts 2017 eller 25.+26. sep. 2017
Mere info: teknologisk.dk
På DMJX – Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:
Kommunikationsdesign
Forskellige medieplatforme har forskellige vilkår og designprincipper. På dette kursus lærer du at designe til mange forskellige medier – både digitale og trykte. Der er stor forskel på at designe en bog, en smartphone app eller et website. Du skal kende designprincipper, regler og kutymer for det enkelte medieprodukt. Kurset henvender sig til dig, der til dagligt arbejder med grafisk design og kommunikation og som ønsker at udvide dit erfaringsgrundlag.
Rigtig godt kursus! Super god lærer, meget spændende. Ville ønske det var på mere end 6 gange!
Tid: 3 x 2 dage (fre+lør). Start d. 7. april 2017
Mere info: dmjx.dk
Design af mobile apps og websites
Lær at lave brugervenligt grafisk design til mobile platforme. Din hverdag som designer er blevet drastisk ændret i løbet af de seneste få år – og det er uomgængeligt at du nu skal forholde dig til mobiltelefoner og "wearables" som kommunikations- og service-platforme. Du kommer til at lave grafisk design til mobile apps, forstå hele design- og produktionsprocessen, bruge relevante værktøjer til kommunikation af idéer og oplæg og idéudvikle interaktive produkter – herunder mobile apps, mobile websites og apps til smartwatches.
Tid: 3 x 2 dage (fre+lør). Start d. 6. oktober 2017
Mere info: Mere info på dmjx.dk